Historie B | Metoder
Her er de metoder og begreber, som Rigmor kan bruge, når hun skal analysere kilder, vælge vinkel og bygge en rolig mundtlig forklaring op til eksamen.
Metoderne skal ikke bruges allesammen på en gang. Pointen er at vælge det greb, der faktisk hjælper med at forklare kilden, udviklingen eller sammenhængen.
Metodeoversigt
Hvert kort giver et kort greb om metoden, et link til et resume og et link til den originale lokale fil.
Bruges til at vurdere kildetype, afsender, formål, troværdighed og hvad kilden faktisk kan bruges til.
Bruges til at sortere en problemstilling i politik, økonomi, kultur og sociale forhold.
Bruges til at sammenligne forhold på samme tid eller følge udvikling over længere tid.
Bruges til at afgøre, om historiske forandringer bedst forklares med personer, grupper eller større samfundsrammer.
Bruges til at analysere, hvordan fortiden anvendes i nutiden til identitet, argumentation eller politiske formål.
Bruges til at undersøge, hvordan fortid, nutid og fremtid hænger sammen i menneskers forståelse af sig selv og verden.
Bruges til at finde de forestillinger, der ligger bag forklaringer på historiens drivkræfter og retning.
Bruges til at skelne mellem korte begivenheder, mellemlange udviklinger og lange historiske strukturer.
Bruges til at huske, at enhver kildes værdi afhænger af det spørgsmål, man stiller.
Bruges når film skal læses som historisk kilde, fortolkning eller formidling af fortiden.
Bruges til at undersøge motiv, afsender, virkemidler og hvordan et billede vil have os til at se en person eller situation.
Bruges til at dele historien op i perioder og vurdere, hvorfor netop de grænser giver mening.
Bruges til at analysere steder, symboler eller begivenheder, der bærer kollektiv hukommelse og identitet.
Bruges til at vurdere, om noget markerer et tydeligt skifte eller viderefører en eksisterende udvikling.
Bruges til at synliggøre køn, kvinders erfaringer og de historiske magtforhold omkring familie, arbejde og rettigheder.
Bruges til at skelne mellem forandringer styret ovenfra og forandringer presset frem nedefra.
Bruges til at forklare, hvad der skubber folk væk fra en situation, og hvad der trækker dem mod en anden.
Bruges til at analysere møder mellem samfund og den rolle, magt, interesser og ulighed spiller i dem.
Bruges til at placere handel, teknologi og verdenssammenhæng i større historiske faser.
Bruges til at forstå, hvordan folkedrab kan udvikle sig gradvist fra opdeling og diskrimination til vold og benægtelse.
Bruges til at sammenligne to meget forskellige tolkninger af verdensordenen efter den kolde krig.
Bruges til at strukturere den mundtlige prøve, så kilder, problemstillinger og metode bindes enkelt sammen.
Brug dem klogt
En god historieeksamen bliver ofte bedre af et enkelt velvalgt metodegreb end af mange halve. Vælg derfor det, der passer til kilden og det spørgsmål, du vil besvare.