Sådan skal du tænke eksamen
Hele perioden skal styres af spørgsmålet: Hvordan kan jeg bruge kilden til at vise historisk forståelse?
Kildeplacering
Historisk kontekst
Kildekritik
Mundtlig struktur
Arbejdsfordeling
- Pensumoverblik og nøglelinjer
- ca. 16 t
- Kilder og kildeanalyse
- ca. 10 t
- Mundtlig træning og dispositioner
- ca. 8 t
- Let repetition og ro
- ca. 4 t
Eksamensformatet
Eksamen er tirsdag 23. juni 2026. Du får udleveret kilder inden for ét af de opgivne emner og har 2 timers forberedelse kl. 10.30-12.30. Derefter følger den mundtlige eksamen kl. 12.30-13.00, inklusive votering.
Målet er ikke at kunne alt udenad. Målet er at kunne tale klart om kilde, kontekst, udvikling og betydning.
Overordnede emner i pensum
Vikinger og den danske stat
Her skal du kunne forklare, hvorfor vikingetogterne opstod, hvordan kristendommen ændrede samfundet, og hvordan statsdannelse hænger sammen med kongemagt, teknologi og handel. Emnet er også oplagt til historiebrug, fordi vikinger bruges aktivt i film, reklamer og nationale fortællinger.
Nøglefokus
- Togter og ekspansion
- Kristendom og Harald Blåtand
- Handel, Hedeby og møntvæsen
- Vikinger i eftertidens fortællinger
Udvalgte kilder
Middelalder
Middelalderen skal læses som et samfund med stærk kirke, tydeligt hierarki og store forandringer i landbrug, byliv og magtforhold. Det er et godt emne til at vise, hvordan religion og samfundsstruktur hænger sammen, og hvordan kriser som pest og korstog ændrer historiske udviklinger.
Nøglefokus
- Feudalsamfund og standssamfund
- Kirkens rolle og klostre
- Korstog
- Pest og samfundsforandring
Udvalgte kilder
Enevælde til demokrati
Det store greb her er overgangen fra enevælde til et mere moderne samfund med oplysningstid, landboreformer, nationalisme og grundlov. Emnet er vigtigt, fordi det viser både politiske idéer, sociale interesser og kampen om, hvem der skulle have indflydelse.
Nøglefokus
- Enevælde og oplysningstid
- Landboreformer
- Nationalisme og hertugdømmer
- Vejen mod grundlov
Udvalgte kilder
Industrialiseringen
Her skal du kunne forklare, hvordan teknologi, produktion og byliv ændrede Danmark. Emnet hænger tæt sammen med nye klassedannelser, arbejderbevægelse og politiske konflikter, især hvis kilder handler om arbejdsforhold eller Slaget på Fælleden.
Nøglefokus
- Teknologi og produktion
- Byvækst og sociale forskelle
- Arbejderbevægelse
- Slaget på Fælleden
Udvalgte kilder
Globalisering: Japan og de sorte skibe
Emnet handler om, hvordan globalisering ikke kun er noget nutidigt, men også historisk. Du skal kunne forklare de tre globaliseringsbølger og bruge Japan som eksempel på, hvordan mødet med omverdenen kan ændre stat, økonomi og kultur meget hurtigt.
Nøglefokus
- Tre globaliseringsbølger
- Japan før og efter åbningen
- Modernisering og industrialisering
- Kulturmøder og magt
Udvalgte kilder
Ideologiernes kamp
Det her er et tungt, men meget eksamensrelevant emne. Du skal kunne forklare ideologiske konflikter, totalitære stater, Holocaust og den kolde krig som sammenhængende udviklinger. Kildekritik bliver særligt vigtig her, fordi mange kilder er tydeligt tendentiøse eller propagandistiske.
Nøglefokus
- Russisk revolution
- Mellemkrigstid og totalitarisme
- Nazisme og Holocaust
- Den kolde krig
Udvalgte kilder
Velfærdsstaten
Velfærdsstaten skal læses som en historisk udvikling, ikke kun som et politisk system i nutiden. Det centrale er at forstå forholdet mellem økonomi, synet på fattige og udviklingen fra hjælp til de værdigt trængende mod bredere sociale rettigheder.
Nøglefokus
- Fattighjælp og sociale reformer
- Økonomisk udvikling og velfærd
- Værdigt og uværdigt trængende
- Udbygning af den moderne velfærdsstat
Udvalgte kilder
Kvinders historie
Her er fokus på lange linjer i kvinders rolle i samfundet fra oplysningstiden til i dag. Emnet egner sig godt til at vise historisk forandring over tid og til at forbinde hverdagsliv, rettigheder, arbejde, familie og politisk deltagelse.
Nøglefokus
- Stemmeret og politisk deltagelse
- Arbejde og uddannelse
- Familieliv og kønsroller
- Ligestilling som historisk proces
Udvalgte kilder
Læseplan
10 dage frem mod eksamen
Der er i alt 38 timer fra lørdag 13. juni 2026 til mandag 22. juni 2026. Hver dag er delt i korte blokke, så læsningen hele tiden veksler mellem overblik, kildearbejde og mundtlig træning.
Lørdag 13. juni 2026
Overblik og første greb om vikinger
Start roligt: få styr på hele banen, og brug resten af tiden på ét konkret emne.
Pensumstatus
- 25 min: Marker sikre og usikre emner.
- 20 min: Skriv 3 nøgleord til hvert forløb.
Eksamensgreb
- 15 min: Læs forsiden og eksamensformatet.
- 20 min: Notér en fast åbningsstruktur til kilder.
Vikinger
- 20 min: Togter og statsdannelse.
- 20 min: Kristendom og historiebrug.
Søndag 14. juni 2026
Middelalder med sammenligning
Fokus på struktur, kirke og kriser, men uden lange noter.
Middelalderens samfund
- 25 min: Feudalsamfund og stande.
- 20 min: Byer, klostre og kirkens magt.
Krise og konflikt
- 20 min: Korstog som kulturmøde.
- 20 min: Pest og samfundsforandring.
Mundtlig opsamling
- 15 min: Sammenlign vikingetid og middelalder.
- 10 min: Sig hovedforskellene højt.
Mandag 15. juni 2026
Enevælde til demokrati som første hovedprioritet
Det her er en tung dag, så skift mellem indhold, kilde og mundtlig struktur.
Formiddag: styreform og oplysning
- 35 min: Enevælde og kongemagt.
- 30 min: Oplysningstidens idéer.
- 25 min: Kort pause og 5 nøgleord.
Eftermiddag: reformer og nationalisme
- 30 min: Landboreformer.
- 30 min: Nationalisme og hertugdømmer.
- 30 min: Vejen mod grundloven.
Kilde og disposition
- 35 min: Kort kildeøvelse på et reform- eller grundlovsbilag.
- 20 min: Lav disposition med 4-5 punkter.
- 20 min: Sig åbning og afslutning højt.
Tirsdag 16. juni 2026
Industrialisering og begyndende velfærdsblik
Se både teknologi, levevilkår og sociale konflikter som en samlet udvikling.
Industrialiseringens grundtræk
- 35 min: Produktion, teknologi og byvækst.
- 25 min: Familieformer og levevilkår.
- 30 min: 6 nøgleord til emnet.
Arbejderbevægelse og Fælleden
- 35 min: Arbejderbevægelsen.
- 30 min: Slaget på Fælleden.
- 25 min: Hvad viser konflikten om staten?
Overgang og fremlæggelse
- 30 min: Begynd koblingen til velfærdsstaten.
- 20 min: Skriv tre linjer om sociale reformer.
- 20 min: Hold en fremlæggelse på 5-7 minutter.
Onsdag 17. juni 2026
Globalisering med Japan som case
Brug dagen til at forbinde verdenshistorie med et konkret samfundsskifte.
Globaliseringens lange linjer
- 30 min: De tre globaliseringsbølger.
- 25 min: Hvad driver globalisering?
- 25 min: Notér 4 faste sammenhænge.
Japan og de sorte skibe
- 35 min: Japans møde med omverdenen.
- 25 min: Modernisering og industrisamfund.
- 25 min: Sammenlign med Europa.
Kildeøvelse
- 30 min: Læs en kilde om mødet mellem samfund.
- 20 min: Svar på hvad kilden viser om magt og forandring.
- 25 min: Mundtlig opsamling med kontekst.
Torsdag 18. juni 2026
Ideologiernes kamp, del 1
Hold fokus på mønstre: ideologi, krise, magtovertagelse og kildekritik.
Revolution og mellemkrig
- 35 min: Russisk revolution.
- 30 min: Versailles og mellemkrigstiden.
- 25 min: Skriv årsagskæder i stikord.
Totalitære stater
- 35 min: Fascisme og nazisme.
- 30 min: Propaganda og massepolitik.
- 25 min: Hvad gør en stat totalitær?
Kildekritik
- 25 min: Afsender og situation.
- 20 min: Formål og tendens.
- 25 min: Svar højt på, hvad kilden kan bruges til.
Fredag 19. juni 2026
Ideologiernes kamp, del 2
Byg videre på i går og afslut med en mere realistisk prøve.
Nazisme og Holocaust
- 35 min: Nürnberglove og antisemitisme.
- 30 min: Holocaust som proces.
- 25 min: Hvad viser kilder om menneskesyn?
Den kolde krig
- 30 min: Øst, vest og ideologisk konflikt.
- 25 min: Magtbalance og blokke.
- 25 min: 5 nøgleord til hurtig repetition.
Fuld øvelse
- 60 min: Ukendt kildepakke under tid.
- 15 min: Kort disposition.
- 15 min: Mundtlig åbning og pointe.
Lørdag 20. juni 2026
Kvinders historie og velfærdsstaten
En dag med lange linjer: rettigheder, arbejde, familie og social udvikling.
Kvinders historie
- 30 min: Stemmeret, arbejde og uddannelse.
- 25 min: Familie og kønsroller over tid.
Velfærdsstaten
- 30 min: Værdigt og uværdigt trængende.
- 25 min: Sociale rettigheder og økonomi.
Sammenbinding
- 20 min: Skriv 4 linjer om forandring over tid.
- 20 min: Sig dem højt som mini-fremlæggelse.
Søndag 21. juni 2026
Generalprøve
Nu skal eksamensformen trænes mere direkte end læsningen.
Træk et emne
- Vælg et emne tilfældigt.
- Find 2-3 tilhørende kilder.
Forberedelse under tid
- 30 min: Læs kilder og marker nøglelinjer.
- 30 min: Placér dem historisk.
- 30 min: Lav disposition med hovedpointe.
Kort mundtlig prøve
- 20 min: Hold fremlæggelse.
- 15 min: Svar på spørgsmål.
- 10 min: Gentag din faste åbning.
Mandag 22. juni 2026
Let repetition og ro
Ingen tung ny læsning. Kun det, der gør dig mere sikker i morgen.
Tidslinjer og nøgleord
- 20 min: Gennemgå de 8 emner i stikord.
- 25 min: Marker 1-2 hovedpointer pr. emne.
Kildegreb
- 15 min: Afsender, formål og tendens.
- 15 min: Historisk kontekst.
- 10 min: Brugbarhed og begrænsninger.
Mundtlig åbning
- 15 min: Øv de første 4-5 sætninger.
- 20 min: Stop i god tid og hold aftenen let.
Tirsdag 23. juni 2026
Eksamen
Du skal ikke fortælle alt. Du skal vise, at du kan læse en kilde historisk og tale roligt om dens betydning.
De 2 timers forberedelse
- 0-15 min: Læs alle kilder hurtigt og find emnet.
- 15-40 min: Markér afsender, tid, formål og nøglecitater.
- 40-70 min: Placér kilderne i historisk kontekst.
- 70-95 min: Vælg hovedpointer og lav disposition.
- 95-120 min: Øv åbningen og slutningen højt.
I den mundtlige del
- Start med emnet og kildernes placering.
- Vis derefter historisk kontekst og udvikling.
- Slut af med at vurdere, hvad kilderne kan bruges til.
“Kilderne er interessante, fordi de både viser noget om perioden og om den måde, perioden bliver fortolket på.”
Fast huskeliste
- Hvem har lavet kilden?
- Hvornår er den fra?
- Hvad er formålet?
- Hvilken historisk situation indgår den i?
- Hvad kan den bruges til at belyse?
- Hvad er dens begrænsninger?
Det vigtigste samlet
Den største fejl ville være kun at læse passivt. Det afgørende er at kunne sige:
“Den her kilde handler om X, den skal forstås i konteksten Y, og den kan bruges til at belyse Z.”