1. Se på rammen først
- Hvem er afsender?
- Hvornår er kilden lavet?
- Er det en samtidig kilde eller en senere fremstilling?
- Hvilken historisk situation indgår den i?
Mange fejl opstår, fordi man går direkte til indhold uden først at placere kilden.
Historie B
En kilde skal ikke bare beskrives. Den skal placeres, vurderes og bruges til at sige noget historisk.
Du behøver ikke få alt med. Du skal hurtigt finde ud af, hvem der taler, i hvilken situation, og hvad kilden kan bruges til at belyse.
Start med det sikre: ophav, tid og formål. Gå derefter videre til kontekst, betydning og begrænsninger.
Mange fejl opstår, fordi man går direkte til indhold uden først at placere kilden.
Især politiske og ideologiske kilder bliver stærkere analyseret, når du siger noget om tendens.
Det er her, du går fra kildebeskrivelse til egentlig historiefaglig analyse.
Kildekritik
En stærk analyse viser både, hvad kilden er god til, og hvor den har begrænsninger.
Placér afsenderen socialt, politisk eller institutionelt.
“Kilden er skrevet af ..., som havde en klar interesse i ...”
Forklar, om kilden er skabt midt i begivenhederne eller senere.
“Det har betydning, fordi kilden enten er tæt på begivenheden eller præget af eftertidens blik.”
Spørg altid, hvad afsenderen ville opnå.
“Man skal være opmærksom på tendens, fordi kilden prøver at ...”
Sig konkret, hvad kilden belyser, og hvad den ikke kan stå alene med.
“Kilden siger ikke hele sandheden, men den kan bruges til at belyse ...”
Mundtlig metode
En god kildeanalyse lyder rolig og enkel: placering først, derefter kontekst og vurdering.
Placering: “Kilden er fra ... og er lavet af ...”
Kontekst: “Den skal ses i sammenhæng med ...”
Tendens: “Afsenderen har sandsynligvis et formål om at ...”
Brug: “Derfor kan kilden bruges til at belyse ...”
Undgå dette
De fleste svage præstationer falder i de samme mønstre.
At genfortælle kilden uden at sige noget om afsender, tid eller formål.
At glemme historisk kontekst og derfor behandle kilden som løs tekst.
At kalde kilden “sand” eller “objektiv” uden at diskutere tendens og begrænsninger.
At sige for lidt om, hvad kilden faktisk kan bruges til at belyse.
“Kilden er fra ... og skrevet af ... Den skal forstås i sammenhæng med ... Afsenderen har et formål om ... Derfor er kilden relevant, fordi den belyser ... Samtidig har den en begrænsning, fordi ...”
Hvis du kan sige noget i den stil roligt og præcist, er du allerede stærkt stillet.