Til hovedsiden Til eksamensdelen Officiel kildekritik

Historie B

Kildeanalyse

En kilde skal ikke bare beskrives. Den skal placeres, vurderes og bruges til at sige noget historisk.

Denne side er den korte eksamensversion. Den officielle metode fra underviseren findes under Generel kildekritik.

Det vigtigste mål

Du behøver ikke få alt med. Du skal hurtigt finde ud af, hvem der taler, i hvilken situation, og hvad kilden kan bruges til at belyse.

God eksamensregel

Start med det sikre: ophav, tid og formål. Gå derefter videre til kontekst, betydning og begrænsninger.

1. Se på rammen først

  1. Hvilken type kilde er det?
  2. Hvem er afsender?
  3. Hvem er modtager?
  4. Hvornår er kilden lavet?
  5. Er det en samtidig kilde eller en senere fremstilling?
  6. Hvilken historisk situation indgår den i?

Mange fejl opstår, fordi man går direkte til indhold uden først at placere kilden.

2. Find kildens sigte

  1. Hvad er formålet med kilden?
  2. Hvem er målgruppen?
  3. Forsøger den at overbevise, informere eller retfærdiggøre?
  4. Er der tydelig tendens?

Især politiske, normative og ideologiske kilder bliver stærkere analyseret, når du siger noget om tendens.

3. Kobl til historie

  1. Hvilken større udvikling passer kilden ind i?
  2. Hvilke begivenheder eller konflikter belyser den?
  3. Hvad viser den om samfund, magt eller menneskesyn?
  4. Hvad siger den ikke noget sikkert om?

Det er her, du går fra kildebeskrivelse til egentlig historiefaglig analyse.

Kildekritik

De vigtigste spørgsmål

En stærk analyse viser både, hvad kilden er god til, og hvor den har begrænsninger.

Kildetype

Hvad er det for en kilde?

Start med at afgøre, om du står med en beretning, et dokument, en normativ tekst, et billede eller noget andet.

“Det er vigtigt, fordi kildetypen sætter grænser for, hvad man kan slutte.”
Ophav

Hvem taler?

Placér afsenderen socialt, politisk eller institutionelt, og sig gerne noget om modtageren.

“Kilden er skrevet af ..., som havde en klar interesse i ...”
Tid

Hvornår taler kilden?

Forklar, om kilden er skabt midt i begivenhederne eller senere, og hvad det betyder for blikket på sagen.

“Det har betydning, fordi kilden enten er tæt på begivenheden eller præget af eftertidens blik.”
Formål

Hvorfor findes kilden?

Spørg altid, hvad afsenderen ville opnå.

“Man skal være opmærksom på tendens, fordi kilden prøver at ...”
Brugbarhed

Hvad kan den bruges til?

Sig konkret, hvad kilden belyser, hvad den ikke kan stå alene med, og om den bedst bruges som levn, beretning eller begge dele.

“Kilden siger ikke hele sandheden, men den kan bruges til at belyse ...”

Mundtlig metode

Sådan taler du om en kilde

En god kildeanalyse lyder rolig og enkel: placering først, derefter kontekst og vurdering.

Kort åbningsmodel

Placering: “Kilden er fra ... og er lavet af ... til ...”

Kildetype: “Det er en ..., så den kan især bruges til at ...”

Kontekst: “Den skal ses i sammenhæng med ...”

Tendens: “Afsenderen har sandsynligvis et formål om at ...”

Brug: “Derfor kan kilden bruges til at belyse ...”

Levn og beretning

  • Som levn viser kilden spor fra den tid, den er blevet til i.
  • Som beretning siger den noget om de begivenheder eller forhold, den omtaler.
  • Mange kilder kan bruges som begge dele, men ikke nødvendigvis lige stærkt.

Når du vil koble til de store linjer

  • Vis, hvilken historisk udvikling kilden indgår i.
  • Bind kilden til et tema som stat, religion, ideologi, rettigheder eller modernisering.
  • Forklar kort, hvorfor netop denne kilde er interessant.

Brugbare sætninger

  • “Kilden er relevant, fordi den viser ...”
  • “Man skal dog være opmærksom på tendens, fordi ...”
  • “Som levn kan kilden bruges til at sige noget om ...”
  • “Kilden afspejler en situation, hvor ...”
  • “Den kan bruges til at belyse ..., men ikke alene til at bevise ...”

Hvis der er flere kilder

  • Find først en hovedkilde, du kan bygge omkring.
  • Brug de andre kilder til at støtte, nuancere eller modsige.
  • Sig tydeligt, hvis kilderne repræsenterer forskellige perspektiver.

Undgå dette

Typiske fejl i kildeanalyse

De fleste svage præstationer falder i de samme mønstre.

Fejl 1

At genfortælle kilden uden at sige noget om afsender, tid eller formål.

Fejl 2

At glemme historisk kontekst og derfor behandle kilden som løs tekst.

Fejl 3

At kalde kilden “sand” eller “objektiv” uden at diskutere kildetype, tendens og begrænsninger.

Fejl 4

At sige for lidt om, hvad kilden faktisk kan bruges til at belyse.

Fejl 5

At glemme forskellen på at bruge kilden som levn og som beretning.

Kort skabelon til eksamen

“Kilden er fra ... og skrevet af ... til ... Det er en ..., så den kan især bruges til at ... Den skal forstås i sammenhæng med ... Afsenderen har et formål om ... Derfor er kilden relevant, fordi den belyser ... Samtidig har den en begrænsning, fordi ...”

Hvis du kan sige noget i den stil roligt og præcist, er du allerede stærkt stillet.