1849
- Hvad skete der?
- Hvilket tema hører det til?
- Hvad er bruddet med før?
Hint
1849 er grundlovsåret. Det hører især til `Enevælde til demokrati` og markerer bruddet med enevælden, selv om udviklingen hen mod demokrati begyndte tidligere.
2 minutter
Årstalsøvelser
Tag et årstal og sig tre ting: hvad sker der, hvilket tema hører det til, og hvad ændrer sig bagefter.
1933
- Hvorfor er Kanslergadeforliget vigtigt?
- Hvad siger det om staten?
- Hvordan peger det frem mod velfærdsstaten?
Hint
1933 peger især på Kanslergadeforliget. Året hører til `Velfærdsstaten` og viser en stat, der griber mere aktivt ind i økonomiske og sociale problemer under krisen.
1945
- Hvad afsluttes?
- Hvad begynder?
- Hvilke to temaer overlapper her?
Hint
1945 afslutter 2. verdenskrig og åbner efterkrigstiden. Her overlapper især `Ideologiernes kamp`, `Velfærdsstaten` og også `Kvinders historie`, fordi både kold krig, velfærdsudbygning og ændrede kønsroller tager fart.
965
- Hvorfor husker vi Harald Blåtand her?
- Hvad siger året om statsdannelse?
- Hvilken kilde ville være god at nævne?
Hint
965 bruges som nøgleår for Harald Blåtand, Jelling og kristningen. Det hører til `Vikinger`, og en god kilde at nævne er fx Jellingstenen eller en note om Harald Blåtand og ringborgene.
3 minutter
Temaspor
Vælg et tema og sig hurtigt periode, nøgleord og metode. Det træner den indledning, der skal komme tidligt i en mundtlig prøve, og gør det lettere at skifte mellem flere emner.
Vikinger
- Periode?
- Tre nøgleord?
- Én god metode?
Eksempel: kristning, kongemagt, handel og kildekritik.
Hint
Ca. 750-1050. Gode nøgleord er togter, kristning og statsdannelse. En sikker metode er kildekritik, fordi mange kilder er sene eller skrevet udefra.
Middelalder
- Periode?
- Tre nøgleord?
- Én god sammenligning med vikingetiden?
Eksempel: kirke, feudalsamfund, pest og brud eller kontinuitet.
Hint
Ca. 1050-1536. Gode nøgleord er kirke, feudalsamfund og pest. En god sammenligning er, at samfundet bliver mere kristent, mere hierarkisk og mere institutionelt end i vikingetiden.
Enevælde til demokrati
- Hvornår begynder temaet?
- Hvilket brud er vigtigst?
- Hvilken person eller reform vil du nævne?
Eksempel: 1660, landboreformer, 1848 og Orla Lehmann eller Frederik 7.
Hint
Temaet begynder i 1660 med enevælden. Det vigtigste brud er 1848-49. Du kan fx nævne Struensee, Reventlow, Orla Lehmann eller Frederik 7. alt efter om du vil lægge vægt på reformer, debat eller grundlov.
Industrialiseringen
- Periode?
- Tre nøgleord?
- Én central person?
Eksempel: fabrikker, byvækst, arbejderbevægelse og Louis Pio.
Hint
Ca. 1800-1914. Tre sikre nøgleord er fabrikker, byvækst og arbejderbevægelse. En central person er Louis Pio, men du kan også koble temaet til arbejdervilkår og organisering mere bredt.
Globalisering og Japan
- Hvad er casen?
- Hvilke to nøgleord passer bedst?
- Hvilken metode er oplagt?
Eksempel: åbning, modernisering, kulturmøde og globaliseringens bølger.
Hint
Casen er Japans åbning i 1853 og moderniseringen efter Meiji-restaurationen. Gode nøgleord er åbning, modernisering og magtforhold. En oplagt metode er kulturmøde eller globaliseringens tre bølger.
Ideologiernes kamp
- Hvilke ideologier?
- Hvilke brud?
- Hvilken metode er næsten altid vigtig?
Eksempel: propaganda og kildekritik.
Hint
De store ideologier er især kommunisme, fascisme/nazisme og liberalisme/demokrati. Vigtige brud er 1917, 1933 og 1945. Kildekritik er næsten altid vigtig, og ved Holocaust kan du også bruge Stanton.
Velfærdsstaten
- Hvad kommer før velfærdsstaten?
- Hvad er vendepunktet?
- Hvad bliver diskussionen senere?
Hint
Før velfærdsstaten ligger fattighjælp og tidlig socialpolitik. Et vigtigt vendepunkt er 1933 og Kanslergadeforliget. Senere handler diskussionen om universel velfærd, økonomisk pres og den aktive velfærdsstat.
Kvinders historie
- Hvilke lange linjer går gennem temaet?
- Hvad er ét vigtigt brud?
- Hvilken person eller bevægelse vil du nævne?
Eksempel: stemmeret, arbejde, ligestilling og Nina Bang eller rødstrømperne.
Hint
De lange linjer er stemmeret, arbejde, familie og ligestilling. Et vigtigt brud kan være 1915 eller 1970'ernes kvindebevægelse. Du kan nævne Nina Bang eller rødstrømperne alt efter vinkel.
5 minutter
Kildegreb
Brug en vilkårlig note eller prøveeksamenskilde og svar i fast rækkefølge. Her trænes den struktur, som skal sidde på eksamensdagen, når problemstillingerne skal findes ud fra kilderne.
Fast model
1. Hvad er det for en kilde?
2. Hvem er afsender, og hvad er formålet?
3. Hvilken historisk sammenhæng passer den ind i?
4. Hvad kan den bruges til at belyse?
5. Hvad er dens begrænsning?
6. Hvilken problemstilling kan kilden hjælpe dig med at besvare?
Gode træningskilder
8-10 minutter
Mini-prøver
Her er små simulationer, som kan klares uden at det bliver for tungt. De er gode de sidste dage før eksamen.
Mini-prøve 1
- Vælg et årstal fra 10 nøgleår.
- Sig hvilke to temaer der ligger omkring det.
- Nævn én person og én metode.
Hint
Hvis du fx vælger 1849, kan du koble `Enevælde til demokrati` og `Kvinders historie` eller `Industrialiseringen`, alt efter vinkel. En person kan være Frederik 7., og en metode kan være brud eller kontinuitet.
Mini-prøve 2
- Vælg en person fra Personspor.
- Forklar hvilken større udvikling personen åbner.
- Slut med ét muligt kildespor.
Hint
Vælger du Louis Pio, kan du åbne industrialisering, arbejderbevægelse og social konflikt. Et muligt kildespor er Slaget på Fælleden.
Mini-prøve 3
- Åbn en prøveeksamen.
- Lav 2-3 problemstillinger ud fra bilagene på 2 minutter.
- Tal derefter i 3 minutter uden at læse op.
Hint
En enkel model er at starte med `Hvad viser kilderne om udviklingen?`, `Hvordan kan kilderne bruges og begrænses historiefagligt?` og eventuelt `Hvad siger kilderne om aktører, interesser eller brud?` Så får du både indhold, kontekst og kildekritik med.
Det vigtigste bagefter
Ret kun én ting ad gangen: enten struktur, fagord eller ro. Hvis man prøver at rette alt efter hver øvelse, bliver træningen for tung.
Hint
Et godt valg er ofte at rette først på struktur: fik du indledning, kildegreb og konklusion med? Når det sidder, kan du bagefter skærpe fagord eller ro i fremstillingen.