Til tidslinjen Til hovedsiden

Historie B | Mennesker i historien

Personspor

Et hurtigt spor gennem de vigtigste personer i pensum. Siden er lavet som en huskeside: hvem er personen, hvorfor er personen vigtig, og hvilket tema kan personen åbne i eksamen.

  • Formål: huske perioder gennem mennesker
  • Brug: god før mundtlig træning og repetition

Sådan kan siden bruges

  1. Vælg en person og sig periode, tema og nøgleord.
  2. Forklar kort, hvad personen står som symbol for.
  3. Kobl personen til en kilde eller et pensumspor.

God eksamensidé

En person virker bedst, når du bruger vedkommende som indgang til en større udvikling og ikke som løs biografi.

Kernen

De vigtigste personer

Udvalget er lavet for at dække hele pensum. Nogle personer er direkte i materialet, andre fungerer som stærke huskepunkter for en hel epoke.

ca. 800-1500

Tidlige spor

Brug de her personer til at huske kristning, statsdannelse og kirkens lange betydning.

Harald Blåtand

Periode: vikingetid. Harald Blåtand er god at huske som nøglefigur for kristning, Jelling, kongemagt og statsdannelse.

  • Tema: Vikinger og den danske stat
  • Nøgleord: ringborge, kristning, monumenter

Ansgar

Periode: tidlig vikingetid. Ansgar er vigtig som indgang til mission, kristendom og mødet mellem Danmark og den kristne omverden.

  • Tema: Vikinger og den danske stat
  • Nøgleord: mission, kirke, kildekritik

Martin Luther

Periode: overgang fra middelalder til tidlig moderne tid. Han er ikke hovedfigur i alle noter, men er et stærkt huskepunkt for kirkekritik, brud i kristendommen og ændringer i Europas magtforhold.

  • Tema: Middelalder og kirkehistoriske eftervirkninger
  • Nøgleord: kirke, reform, autoritet

1660-1849

Enevælde, reformer og brud

Her ligger personerne, som gør vejen fra stærk kongemagt til grundlov lettere at holde fast i.

Struensee

Periode: 1770'erne. Struensee er god som personligt indgangspunkt til oplyst enevælde, reformer ovenfra, trykkefrihed og den voldsomme modreaktion.

  • Tema: Enevælde til demokrati
  • Nøgleord: reformer, oplysningstid, magt, modstand

C.D. Reventlow

Periode: slutningen af 1700-tallet. Reventlow er et skarpt navn at kunne, hvis man vil vise, at landboreformerne blev drevet frem af konkrete reformkræfter i staten.

  • Tema: Enevælde til demokrati
  • Nøgleord: landboreformer, oplysningstid, reformer ovenfra

Frederik 7.

Periode: 1848-49. Frederik 7. er vigtig som kongen, der opgiver enevælden og bliver knyttet direkte til overgangen til konstitutionelt monarki.

  • Tema: Enevælde til demokrati
  • Nøgleord: 1848, grundlov, brud, konstitutionelt monarki

Frederik 6. / reformkongerne

Periode: 1700- og tidligt 1800-tal. Brug figuren som samlet huskepunkt for reformer, oplysningstid og forandringer i enevældens samfund, men skeln gerne mellem reformsporet og selve bruddet i 1848.

  • Tema: Enevælde til demokrati
  • Nøgleord: reformer, oplysningstid, landbrug

Orla Lehmann

Periode: 1800-tallets nationale og demokratiske bevægelse. Han er god som symbol på liberal nationalisme og presset mod enevælden frem mod 1848-49.

  • Tema: Enevælde til demokrati
  • Nøgleord: nation, offentlighed, grundlov

ca. 1850-1915

Moderne gennembrud og industrialisering

De her navne er gode, når historien bevæger sig mod fabrik, nationalstat, globalisering og nye politiske bevægelser.

Louis Pio

Periode: industrialiseringen. Louis Pio er et stærkt navn at kunne i forbindelse med arbejderbevægelsen og Slaget på Fælleden.

  • Tema: Industrialiseringen
  • Nøgleord: arbejde, strejke, organisering

Commodore Perry

Periode: 1850'erne. Perry er nyttig som huskepunkt for Japans åbning og det magtfulde møde mellem Vesten og Japan.

  • Tema: Globalisering, Japan og de sorte skibe
  • Nøgleord: åbning, pres udefra, kulturmøde

Meiji-kejseren

Periode: 1868 og frem. Han er god som symbol på Japans modernisering, statsopbygning og nye rolle i verden.

  • Tema: Globalisering, Japan og de sorte skibe
  • Nøgleord: modernisering, stat, industrialisering

1917-i dag

1900-tal og nutidige spor

Her bliver personerne huskepunkter for ideologikamp, velfærdsstat og kvinders politiske og sociale historie.

Lenin

Periode: 1917. Lenin er et centralt navn for den russiske revolution og for kommunismen som alternativt samfundsprojekt.

  • Tema: Ideologiernes kamp
  • Nøgleord: revolution, kommunisme, magtovertagelse

Hitler

Periode: mellemkrigstid og 2. verdenskrig. Han er central som personificering af nazisme, propaganda, racelære og vejen mod Holocaust.

  • Tema: Ideologiernes kamp
  • Nøgleord: nazisme, førerkult, totalitarisme

Stalin

Periode: Sovjetunionen og den tidlige kolde krig. Stalin er et godt navn til at forbinde kommunisme med diktatur, terror og blokdannelse.

  • Tema: Ideologiernes kamp
  • Nøgleord: Sovjet, totalitær stat, østblok

K.K. Steincke

Periode: 1930'erne. Steincke er et stærkt huskepunkt for socialreformen og for overgangen fra ældre fattighjælp til mere moderne socialpolitik.

  • Tema: Velfærdsstaten
  • Nøgleord: socialreform, 1933, statens ansvar

Nina Bang

Periode: tidligt 1900-tal. Nina Bang er god som spor til kvinders politiske deltagelse, arbejderbevægelse og de nye muligheder efter stemmeretten.

  • Tema: Kvinders historie
  • Nøgleord: politik, socialisme, deltagelse

Rødstrømpebevægelsen

Periode: 1970'erne. Det er en bevægelse mere end én person, men den fungerer som et vigtigt huskepunkt for abort, hverdagsligestilling og kvindefrigørelse.

  • Tema: Kvinders historie
  • Nøgleord: protest, ligestilling, krop

Mundtligt greb

Sådan kan personerne bruges

Den hurtige model

  • `Harald Blåtand - statsdannelse og kristning`
  • `Louis Pio - arbejderbevægelse og konflikt`
  • `K.K. Steincke - socialreform og velfærdsstat`

Hvad det viser

Når Rigmor kan knytte personer til større processer, bliver historien lettere at huske og mere levende at forklare.

En god øvelse

Vælg en person og svar på tre ting: hvornår, hvorfor vigtig, og hvilket andet tema personen overlapper med.

Næste lag

Hvis du vil, kan jeg bagefter lave en lille `begreber + personer`-side, hvor centrale personer kobles direkte til metoder som aktør/struktur og historiebrug.