Harald Blåtand
Periode: vikingetid. Harald Blåtand er god at huske som nøglefigur for kristning, Jelling, kongemagt og statsdannelse.
- Tema: Vikinger og den danske stat
- Nøgleord: ringborge, kristning, monumenter
Historie B | Mennesker i historien
Et hurtigt spor gennem de vigtigste personer i pensum. Siden er lavet som en huskeside: hvem er personen, hvorfor er personen vigtig, og hvilket tema kan personen åbne i eksamen.
En person virker bedst, når du bruger vedkommende som indgang til en større udvikling og ikke som løs biografi.
Kernen
Udvalget er lavet for at dække hele pensum. Nogle personer er direkte i materialet, andre fungerer som stærke huskepunkter for en hel epoke.
ca. 800-1500
Brug de her personer til at huske kristning, statsdannelse og kirkens lange betydning.
Periode: vikingetid. Harald Blåtand er god at huske som nøglefigur for kristning, Jelling, kongemagt og statsdannelse.
Periode: tidlig vikingetid. Ansgar er vigtig som indgang til mission, kristendom og mødet mellem Danmark og den kristne omverden.
Periode: overgang fra middelalder til tidlig moderne tid. Han er ikke hovedfigur i alle noter, men er et stærkt huskepunkt for kirkekritik, brud i kristendommen og ændringer i Europas magtforhold.
1660-1849
Her ligger personerne, som gør vejen fra stærk kongemagt til grundlov lettere at holde fast i.
Periode: 1770'erne. Struensee er god som personligt indgangspunkt til oplyst enevælde, reformer ovenfra, trykkefrihed og den voldsomme modreaktion.
Periode: slutningen af 1700-tallet. Reventlow er et skarpt navn at kunne, hvis man vil vise, at landboreformerne blev drevet frem af konkrete reformkræfter i staten.
Periode: 1848-49. Frederik 7. er vigtig som kongen, der opgiver enevælden og bliver knyttet direkte til overgangen til konstitutionelt monarki.
Periode: 1700- og tidligt 1800-tal. Brug figuren som samlet huskepunkt for reformer, oplysningstid og forandringer i enevældens samfund, men skeln gerne mellem reformsporet og selve bruddet i 1848.
Periode: 1800-tallets nationale og demokratiske bevægelse. Han er god som symbol på liberal nationalisme og presset mod enevælden frem mod 1848-49.
ca. 1850-1915
De her navne er gode, når historien bevæger sig mod fabrik, nationalstat, globalisering og nye politiske bevægelser.
Periode: industrialiseringen. Louis Pio er et stærkt navn at kunne i forbindelse med arbejderbevægelsen og Slaget på Fælleden.
Periode: 1850'erne. Perry er nyttig som huskepunkt for Japans åbning og det magtfulde møde mellem Vesten og Japan.
Periode: 1868 og frem. Han er god som symbol på Japans modernisering, statsopbygning og nye rolle i verden.
1917-i dag
Her bliver personerne huskepunkter for ideologikamp, velfærdsstat og kvinders politiske og sociale historie.
Periode: 1917. Lenin er et centralt navn for den russiske revolution og for kommunismen som alternativt samfundsprojekt.
Periode: mellemkrigstid og 2. verdenskrig. Han er central som personificering af nazisme, propaganda, racelære og vejen mod Holocaust.
Periode: Sovjetunionen og den tidlige kolde krig. Stalin er et godt navn til at forbinde kommunisme med diktatur, terror og blokdannelse.
Periode: 1930'erne. Steincke er et stærkt huskepunkt for socialreformen og for overgangen fra ældre fattighjælp til mere moderne socialpolitik.
Periode: tidligt 1900-tal. Nina Bang er god som spor til kvinders politiske deltagelse, arbejderbevægelse og de nye muligheder efter stemmeretten.
Periode: 1970'erne. Det er en bevægelse mere end én person, men den fungerer som et vigtigt huskepunkt for abort, hverdagsligestilling og kvindefrigørelse.
Mundtligt greb
Når Rigmor kan knytte personer til større processer, bliver historien lettere at huske og mere levende at forklare.
Vælg en person og svar på tre ting: hvornår, hvorfor vigtig, og hvilket andet tema personen overlapper med.
Hvis du vil, kan jeg bagefter lave en lille `begreber + personer`-side, hvor centrale personer kobles direkte til metoder som aktør/struktur og historiebrug.