Bilag 1
DR/Ritzau om fundet af Borgring. Kilden viser, hvordan nye arkæologiske fund kan ændre vores nutidige forståelse af vikingetiden.
Kildesæt
Hvad består sættet af?
Sættet blander arkæologiske nyhedskilder, populær formidling, en tidlig middelalderlig beretning og en propagandaplakat fra 1943. Nederst i pdf'en står der også nogle forslag til spørgsmål, men dem skal man her læse som lokal øvehjælp.
Bilag 2
DR-opsamling om tre arkæologiske fund om Harald Blåtand: udenlandske soldater, korsmønter og mulig rolle i ringborgene.
Bilag 3
Norsk SS-hverveplakat fra 1943, hvor vikingeformen bruges til at skabe fællesskab, mandighed og antikommunistisk kampvilje.
Bilag 4
Uddrag af brev fra Alkuin om angrebet på Lindisfarne. Det er en tidlig beretning om mænd fra nord, men skrevet fra et kristent offerperspektiv.
Mulig fremlæggelse
Løsningsforslag efter eksamensskabelonen
Her er et stramt forslag, som kunne bruges mundtligt, efter at man i forberedelsen selv har formuleret problemstillinger ud fra bilagene. Det er bevidst holdt klart og lidt kortere end en fuld udskrivning.
Indledning
Jeg har trukket Vikinger og den danske stat. Jeg vil især bruge kilderne til at vise, hvordan vikinger både kan forstås gennem samtidige kilder, arkæologiske fund og senere historiebrug.
Rammesætning
Forløbet handler om togter, kristning, kongemagt, handel og statsdannelse. I temaet er Harald Blåtand central, fordi han forbindes med Jelling, kristningen og store anlæg som ringborgene. Samtidig viser emnet, at vores syn på vikinger hele tiden ændrer sig, efterhånden som vi finder nye spor og bruger fortiden på nye måder.
Problemstillinger
Det her er eksempelproblemstillinger, altså den slags eleven selv kunne finde frem til i forberedelsen.
- Hvordan påvirker fundet af nye vikingeborge vores syn på vikingetiden og statsdannelsen?
- Hvilken rolle kan Harald Blåtand have haft i borgbyggeri og møntbrug, og hvor sikkert ved vi det?
- Hvordan bruges vikinger senere i historien, fx i 1943-plakaten, og hvad siger det om historiebrug?
Fagets begreber
Analyse
Fagets metode
Arkæologi og Harald Blåtand
Bilag 1 og 2 er moderne formidlingskilder. De er ikke førstehåndskilder til 900-tallet, men de viser, hvordan forskere i dag tolker fund. Bilag 1 fremhæver, at Borgring ligger, hvor “transportveje mødes”, og det peger på militær og strategisk kontrol. Bilag 2 kobler Harald Blåtand til både ringborge, korsmønter og en mere sammensat hær med udenlandske soldater.
Kildekritisk er de brugbare som formidling af arkæologiske resultater, men de gør også usikkerheden lidt glattere end forskningen måske kan bære. Fx står det direkte, at man endnu ikke ved med sikkerhed, om Borgring er bygget af Harald.
Alkuins brev
Brevet er en tidlig beretning om angreb fra nord og derfor meget interessant. Det beskriver angrebet som noget rædselsfuldt og religiøst chokerende. Kilden er samtidighedsnær, men stærkt tendentiøs, fordi den er skrevet af en kristen gejstlig med fokus på overfaldet på et kloster.
Den siger derfor meget om, hvordan ofrene oplevede angrebet, men langt mindre om vikingernes egne motiver eller hele deres samfund. Den er god som beretning om frygt og som levn om kristent verdenssyn.
Historiebrug i 1943
Den norske hverveplakat er ikke en kilde til vikingetiden, men til 1943. Her bruges vikingeformen bevidst til propaganda. Vikingen bliver et symbol på nordisk styrke, fællesskab og kamp mod bolsjevismen. Plakaten appellerer derfor både til national identitet og til maskulint fællesskab.
Det viser, at vikinger i eftertiden kan bruges politisk. Det er et klart eksempel på historiebrug, hvor fortiden gøres nyttig i en helt anden nutidig konflikt.
Hvad kilderne tilsammen viser
Kilderne peger samlet på, at vikinger ikke kun skal forstås som røvere. Ringborgene, mønterne og de strategiske anlæg peger på organisering, centralmagt og forbindelser til omverdenen. Samtidig viser eftertidens plakat, at vikinger er blevet et stærkt symbol, som senere kan fyldes med nye betydninger.
Vurdering
Besvarelse af problemstillingerne
Mulig konklusion
Fundet af nye ringborge som Borgring styrker billedet af vikingetiden som en periode med mere organisering og statsdannelse, end man tidligere måske har forestillet sig. Ringborgene peger på strategisk kontrol og central planlægning.
Harald Blåtand fremstår som en sandsynlig nøglefigur i den udvikling, både fordi han forbindes med kristning, monumenter, mønter og forsvarssystemer. Men kilderne er ikke sikre nok til, at man bare kan kalde ham eneophavsmand. Her er det vigtigt at holde fast i usikkerheden.
Til sidst viser plakaten fra 1943, at vikinger også lever videre som symbol. Derfor handler emnet ikke kun om, hvad vikinger var, men også om, hvordan de senere bliver brugt.
Kort mundtlig slutning
Mit svar er derfor, at vikingerne i kilderne både fremstår som angribere, statsbyggere og senere som politiske symboler. Netop derfor er kildekritik og historiebrug centrale i dette emne.
Kritisk blik
Hvor mit eget forslag er svagt
1
Jeg lægger meget vægt på statsdannelse og historiebrug. Hvis læreren hellere vil have mere om togter, hverdagsliv eller religion, skal forslaget balanceres anderledes.
2
Harald Blåtands rolle er stadig usikker i bilagene. Forslaget kan derfor hurtigt lyde mere sikkert, end kilderne faktisk giver belæg for.
3
Plakaten fra 1943 er stærk til historiebrug, men hvis man bruger for lang tid på den, kan man komme for langt væk fra selve vikingetiden.
4
Jeg har kun brugt få konkrete citater. Til en rigtig eksamen bør man have 1-2 korte citater helt klar fra bilagene.