Bilag 1
Kronik om Carina og Robert og om ligheder mellem nutidens debat om kontanthjælp og fattiggårdenes skelnen mellem værdige og uværdige fattige.
Kildesæt
Hvad består sættet af?
Sættet består af to debattekster og en satiretegning. Derfor er det et sæt, hvor man skal være opmærksom på tendens og nutidig brug af historie.
Bilag 2
Debatindlæg af Carsten Dybvad om Danmark som forbillede for Macron. Kilden fremhæver flexicurity, globalisering og balance mellem vækst og velfærd.
Bilag 3
Satiretegning med kontrast mellem “Arbejdet 1960” og “Klienten 2020”, hvor den danske velfærdsstat fremstilles som noget, der tidligere blev bygget op og senere lænes passivt op ad.
Mulig fremlæggelse
Løsningsforslag efter eksamensskabelonen
Forslaget lægger vægt på udviklingslinjen fra fattighjælp til universel velfærd og videre til den aktive velfærdsstat og nutidens debat. Problemstillingerne nedenfor er et eksempel på, hvad eleven selv kunne formulere i forberedelsen ud fra bilagene.
Indledning
Jeg har trukket Velfærdsstaten. Jeg vil bruge kilderne til at vise både den historiske udvikling og hvordan velfærdsstaten bliver brugt og vurderet i nutidige debatter.
Rammesætning
Forløbet handler om overgangen fra fattighjælp til sociale rettigheder, om 1930'erne som vendepunkt, om efterkrigstidens universelle velfærdsstat og om den senere aktive velfærdsstat. Et nøglespørgsmål er, om hjælpen ses som ret, pligt eller genopdragelse.
Problemstillinger
Det her er eksempelproblemstillinger, altså den slags eleven selv kunne formulere i forberedelsen ud fra bilagene.
- Hvordan ændrer synet på fattige sig fra fattiggård til moderne velfærdsstat?
- Hvilke træk viser henholdsvis den universelle og den aktive velfærdsstat?
- Hvordan bruges historien om velfærdsstaten politisk i de moderne kilder?
Fagets begreber
Analyse
Fagets metode
Kronikken om Carina og Robert
Kilden er en kronik fra 2013 skrevet af en museumsformidler. Derfor er den ikke en førstehåndskilde til 1800-tallet, men en kilde til 2013-debatten og til nutidig historiebrug. Forfatteren argumenterer for, at nutidens syn på de “uværdige” fattige ligner fattiggårdenes logik.
Det centrale historiske greb er kontinuitet: Han forbinder fattiggårde, tab af rettigheder og genopdragelse med nyere kontanthjælpsdebat. Kildekritisk er han tydeligt tendentiøs, men netop derfor er kilden interessant som debatindlæg.
Macron vil lære af Danmark
Bilag 2 er også et debatindlæg, denne gang fra Dansk Industris direktør. Her bruges velfærdsstaten og den danske model som succeshistorie. Begreber som “vækst og balance” og flexicurity viser et mere positivt syn på den moderne velfærdsstat som noget, der både skaber konkurrenceevne og social stabilitet.
Kildekritisk har afsenderen klare interesser. Han repræsenterer arbejdsgiversiden og fremhæver derfor især den del af velfærdsstaten, som passer til et fleksibelt arbejdsmarked og globalisering.
Satiretegningen
Tegningen stiller “Arbejdet 1960” op mod “Klienten 2020”. I 1960 bygger en arbejdende mand bogstaveligt talt velfærdsstaten op, mens klienten i 2020 sidder lænet tilbage oven på den. Billedet antyder, at velfærdsstaten er gået fra arbejde og opbygning til passiv afhængighed.
Som satire er kilden ikke neutral. Den overdriver for at kritisere, men netop derfor siger den meget om en moderne forestilling om, at nogle borgere er blevet klienter frem for deltagere.
Hvad kilderne tilsammen viser
Kilderne peger ikke i samme retning. Bilag 1 advarer mod et gammelt værdigt/uværdigt-syn i ny form. Bilag 2 hylder den danske model som styrke. Bilag 3 kritiserer en mulig klientgørelse. Samlet viser sættet derfor, at velfærdsstaten både er historisk udvikling og politisk kampplads.
Vurdering
Besvarelse af problemstillingerne
Mulig konklusion
Synet på fattige er historisk ændret meget, fordi Danmark er gået fra fattighjælp, skam og tab af rettigheder til langt bredere sociale rettigheder. Men sættet viser også kontinuitet, fordi debatten stadig kan falde tilbage i forestillinger om værdige og uværdige modtagere.
Efterkrigstidens velfærdsstat kan beskrives som mere universel, mens nyere debatter i højere grad handler om aktivitet, ansvar og om, hvorvidt ydelser skaber passivitet. Derfor er den aktive velfærdsstat ikke et brud med velfærd, men en omformning af den.
Endelig viser kilderne, at historien om velfærdsstaten bruges politisk. Nogle bruger fortiden til at advare mod deklassering, andre til at fremhæve den danske model, og andre igen til at kritisere klientgørelse.
Kort mundtlig slutning
Mit svar er derfor, at velfærdsstaten både er en historisk udbygning af sociale rettigheder og en vedvarende kamp om, hvem hjælpen er til, og hvilke krav der skal følge med.
Kritisk blik
Hvor mit eget forslag er svagt
1
Jeg lægger meget vægt på kontinuitet mellem fattiggård og nutid. Det kan blive for glidende, hvis man ikke samtidig understreger, hvor meget rettighedstænkningen faktisk ændrede systemet.
2
Bilag 2 kunne have fået mere plads. Hvis eksaminator især er optaget af den universelle velfærdsstat og flexicurity, bør den del foldes mere ud.
3
Satiretegningen er flertydig. Jeg læser den som kritik af klientgørelse, men man kunne også læse den som en bredere kritik af hele udviklingen i velfærdsstaten.
4
Forslaget bruger primært nutidige debatskilder. Derfor skal man passe på ikke at lade hele fremlæggelsen glide over i nutidspolitik i stedet for historisk udvikling.